Et integreret forsknings- og kommunikationsprojekt
stamcellenetVærket er ikke kun et kommunikationsprojekt, men også et forskningsprojekt.
Formålet er at bidrage til den forskningsmæssige viden om forskningskommunikation gennem systematisk indsamling af erfaringer samt kvalitativ målgruppeafprøvning.
- Erfaringsopsamlingen består af en række forskellige kilder til at belyse samarbejdet mellem forsker og designer. Der er fx tale om logbøger over problemer, beslutninger og løbende refleksioner. Erfaringsopsamlingen er orienteret mod at svare på følgende spørgsmål: Hvordan oversættes kompleks og sprogligt baseret forskning til rumlige budskaber? Hvordan skabes synergi i samarbejdet mellem en forsker og en designer?
- Målgruppeafprøvningen baseres på observationsstudier, web-cam-overvågning samt diskussioner med besøgende. Det er i den forbindelse særlig vigtigt at udvikle metoder som kombinerer de tre dataindsamlingsmetoder med henblik på at tage højde for at en del af installationens budskaber ikke er sproglige. Målgruppeafprøvningen vil blive anvendt til at undersøge målgruppernes reception af installationen og dens budskaber i bred forstand ud fra følgende spørgsmål: Hvad sker der i mødet mellem besøgende og installation, og hvilke handlinger og reaktioner producerer dette møde? Hvordan oplever de besøgende installationen? Hvordan kan rumlig kommunikation bruges i forbindelse med offentlig debat om kontroversiel teknologi?
Erfaringsopsamlingen finder sted løbende igennem hele processen. Dataindsamling i forbindelse med målgruppeafprøvning vil finde sted i hele 2007.
Teoretisk baggrund
I den internationale forskning om forskningsformidling, der finder sted under overskrifter som ’Science Communication’ og ’Public Understanding of Science’, har der igennem de seneste årtier været en udbredt kritik af den traditionelle opfattelse af forskningsformidling (Irwin & Wynne 1996, Michael 1998, Gregory & Miller 1998, Lewenstein 2002, Wynne 1995, Horst 2003). Opfattelsen er blevet kritiseret for at basere sig på en ’underskudsmodel’, hvor envejskommunikation fra ’de vidende’ (forskerne) skal udfylde underskuddet af viden hos ’de uvidende’ (lægfolk). Dertil kommer at megen forskningsformidling traditionelt har været baseret på sprog og tekst, og at den primært har formidlet videnskabelige resultater. Det betyder, at formidlingen efter alt at dømme kun når ud til ganske bestemte målgrupper, der på forhånd er vant til det sproglige medie, at det kun er ganske bestemte elementer af den forskningsbaserede viden, der formidles, og at modtageren opfattes meget passivt.
Frem for begrebet ’formidling’ er det derfor blevet almindeligt at tale om ’forskningskommunikation’, som signalerer en dialogisk proces (Videnskabsministeriet 2005). Dette fokus på dialog og proces er blevet stimuleret gennem de seneste årtiers vækst i offentlige kontroverser om forskningsbaseret viden (Joss 1999, Hagendijk et al 2005, Rowe & Frewer 2005, Irwin 2006). Nogle forskere hævder således at videnskabelig viden ikke længere kun skal være sand, men også socialt robust (Nowotny et al 2001). Hermed påpeges, at det kun er muligt at udvikle teknologisk viden til konkrete, anvendelige produkter, hvis denne viden er omgærdet med en generel accept og legitimitet i offentligheden. Forskningskommunikation i offentligheden bliver dermed et centralt element i den sociale formningsproces gennem hvilken en teknologisk mulighed gradvist udvikles til et konkret anvendeligt produkt (Mackenzie & Wajcman 1999, Bijker & Law 2000, Latour 1996).
StamcellenetVærket tager afsæt i disse internationale tendenser, men bidrager også med nye indsigter. Arbejdet med en rumlig installation overskrider det ensidige fokus på sprog ved at gøre kommunikationen sansestimulerende. Publikum aktiveres fysisk i kommunikationen og påvirkes både kognitivt og emotionelt. Samtidig udvider projektet området for dialogisk forskningskommunikation til også at omfatte samfundsvidenskab.
Mackenzie, D & Wajcman, J. (1999). The Social Shaping of Technology. Philadelphia: Open University Press.
Bijker, WE & Law, J. (2000). Shaping Tecnology/Building Society. Cambridge, Massachusetts, London: MIT Press.
Gregory, J & Miller, S. (1998). Science In Public. Communication, Culture, and Credibility. New York: Plenum Trade.
Hagendijk, R, Healey, P, Horst, M & Irwin, A. (2005). Science, Technology and Governance in Europe: Challenges of Public Engagement. (HPSE-CT2001-50003), European Commission
Horst, M. (2003). Controversy and Collectivity - Articulations of social and natural order in mass mediated representations of biotechnology. Copenhagen Business School, Doctoral School on knowledge and management:
Irwin, A. (2006). The politics of talk: Coming to terms with 'new' scientific governance. Social studies of science 36(2):299-322
Irwin, A & Wynne, B. (1996). Misunderstanding Science? Cambridge: Press Syndicate of the University of Cambridge.
Joss, S. (1999). Introduction. Public participation in science and technology policy - and decision-making - ephemeral phenomenon or lasting change? Science and Public Policy 26(5):290-3
Latour, B. (1996). Aramis or the love of technology. Cambridge: Harvard University Press.
Lewenstein, BV. (2002). Editorial: A decade of public understanding. Public Understanding of Science 11:1-4
Michael, M. (1998). Between citizen and consumer: multiplying the meanings of the "public understandings of science". Public Understanding of Science 1998(7):313-27
Nowotny, H, Scott, P & Gibbons, M. (2001). Re-thinking science - knowledge and the public in an age of uncertainty. Cambridge: Polity Press.
Rowe, G &, Frewer, LJ. (2005). A typology of Public Engagement Mechanisms. Science, Technology & Human Values 30(2):251-90
Videnskabsministeriet. (2005). Forsk og Fortæl. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Wynne, B. (1995). Public Understanding of Science. In Handbook of Science and Technology Studies, ed. Jasanoff S, Markle GE, Petersen JC, Pinch TJ, 17:361-388 pp. Thousand Oaks: SAGE Publications. 361-388 pp.
|
