Birte Dalsgård: I løbet at min uddannelse på Danmarks Designskole begyndte jeg at interessere mig for rumlig kommunikation. Jeg kan faktisk ikke huske hvorfra jeg første gang fik ideen. Der er nok tale om mange forskellige indtryk, der på et eller andet tidspunkt har koblet sig sammen til noget nyt. En dag fortalte Maja om en debatbog om den medicinerede normalitet (af Claus Møldrup) og jeg synes det var en spændende problemstilling, som jeg brugte som udgangspunkt for projektet ’Fremtidens Medicinskab’ på skolen i foråret 2003. Projektet blev ikke udviklet ud over skitsestadiet, men det bestod af forskellige rum, man skulle bevæge sig igennem, hvor mødet med rummets form udtrykte problemstillingerne. For eksempel skulle man mase sig igennem et sted – andre steder var rummene ’forkerte’ størrelser i forhold til kroppen.
Maja Horst: I 2003 forsvarede jeg min Ph.D. afhandling om den offentlige debat om bioteknologi. En af mine inspirationskilder var den internationale forskning indenfor området Public Understanding of Science, som har kritiseret traditionel forskningsformidling for at være baseret på en ’underskudsmodel’, hvor envejskommunikation i et sprog bestemt af forskerne skal udfylde underskuddet af viden hos lægfolk. På et tidspunkt blev jeg dog klar over, at selvom indholdet i min egen forskningskommunikation handlede om nødvendigheden af dialog, så var formen stadig præget af monolog. Da jeg første gang så Birtes udkast til rumlig kommunikation i ’Fremtidens Medicinskab’ blev jeg straks grebet af ideen og sammen udviklede vi ideerne om en anderledes form for forskningskommunikation.
StamcellenetVærket: I 2005 fik vi muligheden for at udføre et eksperiment, der kunne koble ideerne om rumlig formidling med ønsket om at skabe dialogisk forskningskommunikation. Sammen med 7 humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere deltog vi i 2004-2007 i et forskningsprojekt om de kulturelle, sociale og etiske aspekter af stamcelleforskning. Projektet var finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og det blev ledet af Lene Koch fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Projektet tog udgangspunkt i at stamcelleforskning ikke blot dumper ned fra himlen, men formes af – og former – den kontekst som stamcelleforskningen skabes i. Det bestod af en række forskellige tværdisciplinære delprojekter, som alle satte fokus på forskellige aspekter af stamcelleforskningens virkeliggørelse. Som en del af dette forskningsprojekt, fik vi bevilget 192.000 dkr. til et eksperiment med rumlig forskningskommunikation. Denne bevilling førte til skabelsen af stamcellenetVærket: et samfundsvidenskabeligt laboratorium i 2005. Det var en testmodel på ca. 80 m2, der bestod af 12 små rum bygget i masonit-plader. Hver for sig tematiserede de enkelte rum samfundsvidenskabelige problemstillinger hentet fra de forskellige delprojekter i forskningsprojektet. Den besøgende blev gennem labyrinten udsat for forskellige dilemmaer og påvirket af forskellige budskaber. Undervejs skulle man foretage forskellige valg med kroppen – enten ved at gå en bestemt vej, eller ved at medbringe og bruge bestemte effekter.
Modellen blev bygget i kælderen under Institut for Ledelse, Politik og Filosofi og stod færdig i en uge, hvor den blev vist til særligt interesserede og afprøvet på en række fokusgrupper. Desuden blev opbygning og afprøvning dokumenteret på video. Mens vi arbejdede med denne model havde vi en forestilling om, at vi skulle forsøge at samle penge sammen til at skabe en mere robust udgave, der ville kunne placeres ude i det offentlige rum. Det gik dog op for os, at et sådant projekt ville kræve væsentlig flere ressourcer, end vi på det tidspunkt var i besiddelse af. Arbejdet med test-modellen gav os imidlertid mange værdifulde erfaringer om både proces og indhold i rumlig forskningskommunikation. Blandt de vigtigste var at vi udviklede en arbejdsmåde, som gjorde os i stand til at omsætte komplekse forskningsmæssige problemstillinger til forholdsvis simple rumlige koncepter. Desuden fik vi en masse praktiske erfaringer med at formidle i rum. Endelig fik vi også en grundig lærestreg i omfanget af arbejdet med sådan en installation!
StamcellenetVærket II: I 2006 udloddede Det Strategiske Forskningsråd via Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation en pulje på 3 mill. til eksperimenterende forskningskommunikation, og det blev anledningen til at vi kunne gå videre med vores eksperimenter med rumlig kommunikation. Baseret på erfaringerne fra den første installation skitserede vi et projekt, der var væsentlig mindre i omfang. Vi besluttede derfor at skabe en installation på ca. 25 m2, der var baseret på nogle af de bedste ideer i den første installation. I juni 2006 fik vi besked om at vi havde fået bevilget 558.000 dkr af Forskningsrådet og arbejdet kunne dermed begynde. Denne gang skal vi imidlertid bygge en ny installation, der er så robust og med en sådan finish, at vi kan placere den i det offentlige rum, hvor alle kan besøge den. Det er en helt anden udfordring end at eksperimentere trygt i en hemmelig kælder under Handelshøjskolen.
|
Installationen 'Forventningernes Landskab' blev bygget i cykelkælderen under LPF i løbet af foråret 2007
|
|
Maja Horst og Birte Dalsgård inde i den færdiggjorte installation
|
|
|
